Et frivilligt udvalg i foreniningen har opsøgt en masse viden og erfaring om de forskellige opvarmningsformer som er mulige i vores Unic-119 huse. Informationen er nu tilgængelig på hjemmesiden, og I kan finde den HER.
Information fra særmøde om fjernvarme
Den 2. september var GF Vingetoften og GF Rørløkken til særmøde på Herlev medborgerhus med Vestforbrændingen omhandlende mulige løsninger og økonomi ved installation af fjernvarme i vores Unic-119 huse.
Husk at frist for tilmelding til fjernvarme er d. 1. oktober 2025 – og at den bindende tilmelding først afgives, når Vestforbrænding foretager en areal gennemgang af hvert enkelt hus kort før gravearbejdets start.
Information fra mødet samt præsentationer, tilbud og eksempel på økonomi kan ses HER.
Fjernvarme nyt
Fristen for tilmelding til fjernvarme er rykket til den 1. oktober.
Nyt stormøde i Medborgerhuset, afholdes tirsdag 2. september kl. 19.
Mere information fra Vestforbrænding er også på trapperne, er vi blevet fortalt.
Fjernvarme
Vores fælles fjernvarmeudvalg har været i kontakt med Vestforbrænding for at få svar på nogle af de spørgsmål, der blev rejst på infomødet d. 29. april. Nogle svar afventer dog deres færdiggørelse af installationerne i Klanparken i Ballerup, og derfor har Vestforbrænding udskudt vores to grundejerforeningers tilmeldingsfrist til fjernvarmen fra 1. juli til 1. september i år.
Vestforbrænding har sendt brev om Nyt om tilmelding til fjernvarmen til de af os beboere, som har tilmeldt sig emailinformation fra dem. Men da det ikke er alle Unic-husene i Rørløkken og Vingetoften, som er tilmeldt mails fra Vestforbrænding, rundsender jeg her brevet vedhæftet.
Husk at den endelige bindende tilmelding først afgives, når Vestforbrænding foretager en areal gennemgang af hvert enkelt hus kort før gravearbejdets start.
Vores fælles udvalg arbejder derfor videre på at få svar på alle rejste spørgsmål, og vi sender nyt ud til jer, når vi har modtaget svarene – men inden Vestforbrændings infomøde i august.
Møde om fjernvarme
Kære grundejere
Tak for den store opbakning forleden til vores fællesmøde om fjernvarmen.
Her er præsentationen som blev fremlagt under mødet samt tilbud fra det deltagende VVS selskab:
Med venlig hilsen – Bestyrelsen
Bornfiber kommer og installere fiber !
Hej alle
Vi er glade for at kunn meddele at vi er kommet i mål med antal tilmeldinger til fiber projektet, og det betyder at Bornfiber vil i løbet af næste uge kontakte de af jer der har tilmeldt sig.
Her vil de aftale med den enkelte grundejer om en dato og tidspunkt på hvornår de kan komme ud og installere fiber boksen. De ønsker at komme igang hurtigst muligt og håber på de kan være færdige med fiber boks installation til alle tilmeldte inden udgangen af januar.
Selve gravearbejdet i vejen og fiberen ind til huset er der aftalt med Bornfiber at de først vil begynde i Januar måned, så vi får fred i julemåneden.
Udover ovenstående har vi i bestyrelsen aftalt med Bornfiber at fordi vi til at starte med kun kan få fiber internet igennem bornfiber og ikke andre leverandører så forlænger de tilbuddet om fiber internet til 199,- pr. måned fra 6 måneder til hele 2024. (Vi er stadig kun bundet i 6 måneder)
De er klar med de første udbydere i mellem Q3 2024 og Q1 2025. Hvor man så vil kunne benytte sig af andre internet leverandører på fiberen, hvis man ønsker dette.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer der har tilmeldt jer, som har gjort det muligt at få fiber internet til vores forening.
Hilsen
Bestyrelsen
Tryghedsvandring
Hej Alle
Mandag d. 30. oktober mødte +30 grundejere op til at gå en tur med Ingi som er SSP i Herlev kommune, Bent fra Bo trygt og Simone fra lokalpolitiet. Vi gik en tur rundt i hele området og fik talt en masse om hvad vi kan gøre som husejere for at gøre vores huse mindre attraktive for indbrudstyve.
Vi har sammenfattet et referat som kan læses her: Tryghedsvandring referat
Hilsen
Bestyrelsen
Projekt Fiber – Bornfiber
Hej alle
Vi er nu over halvvejs igennem oktober måned og vi nærmer os sidste dag for tilmelding af fiber projektet. Vi mangler stadig en del tilmeldinger før dette projekt kan blive til noget.
Jeg vil gerne gøre det klart at dette er IKKE en udskiftning af Yousee som tv leverandør. Man beholder stadig sin tv forbindelse igennem foreningen.
Det er fremtids sikring af vores internet forbindelser.
Vores nuværende kabler er etableret i 1996 og for 15 års tid siden blev nogle af kablerne renoveret, men det er langt fra alle der har en stabil internetforbindelse grundet kablerne er faldet sammen eller dårlige.
Gammelt tilbud:
1.800.000kr for etablering af fiber forbindelse til 101 boliger i vingetoften. Dette var for gravearbejdet og etablering af fiber boks i husene. Det ville svare til 17.821kr pr. husstand.
Oveni dette ville vi skulle betale 250kr om måneden for internet igennem fiber.
Samlet udgift: 19.321kr pr husttand
Nuværende tilbud:
1194kr for fordelt over 6 måneder (199kr om måneden) indeholder gravearbejdet, etablering af fiber forbindelse, etablering af fiber boks og internet i 6 måender.
Samlet udgift: 1.194kr pr. husstand
Hvis projektet bliver til noget og man ikke er med fra start men om 1 års tid beslutter sig at få fiber forbindelse ser prisen således ud
Installation: 1995kr
Teknikerbesøg: 995kr
Internet pr. måned min: 289kr pr måned
samlet udgift ca. 4.750kr
Hilsen
Rasmus
(Næstformand)
Fiber projekt fra Bornfiber
Hej alle Grundejere
Bornfiber er i dag kommet til bestyrelsen med hvad vi mener er et SUPER godt tilbud.
Dette tilbud gælder for Vingetoften og Rørløkkens grundejer foreninger.
Hvis der er nok interesse ca. 40% vil de anlægge fiber omkostningsfrit (dette gælder både anlægningen i vejen og ind til hver af vores huse)
Prisen pr. grundejer er 6 måneders abonnement på en 1000/1000mbit forbindelse til en pris på 199kr om måneden.
Total pris for abonnementet er 1194kr for de 6 måneder.
Hvis det har interesse skal du gå ind på www.bornfiber.dk, indtast din adresse og tryk tjek adresse. Så lægger du en bestilling. Det resulterer i en email med ordrebekræftelse i.
Denne bestillings mulighed er KUN åben frem til slut oktober, så det er vigtigt at i hurtigst muligt bestiller hvis i er interesseret.
Hvis projektet ikke bliver til noget, bliver ordrebekræftelse annulleret.
Hvis interessen er stor nok vil de sende tekniker ud til hver hus og selv der vil man kunne trække sig fra bestillingen.
Efter de 6 måneder er priserne på fiber
100/100 mbit – 269kr
500/500 mbit – 319kr
1000/1000 mbit – 349kr
Hvis du/i har nogle spørgsmål, tvivl eller har brug for mere information så send en mail til Rasmusbpdk@gmail.com eller skriv til Rasmus Daniel Bæksted Petersen på facebook.
Hilsen
Bestyrelsen

Gå hjem arrangement
Bestyrelsen vil i forlængelse af vores ønske om en endnu bedre dialog med jer gerne invitere alle grundejere til et lille uformelt arrangement torsdag d. 24. august kl. 16.30 – 17.30 på græsplænen ud for hjertestarteren.
Her vil der være koldt at drikke (øl, sodavand og vand) og vores umiddelbare tanke ved arrangementet er, at vi kan mødes med hinanden og få en god snak om vores forening.
Vi vil som bestyrelse sætte stor pris på en sådan stund i en afslappet atmosfære og håber at se så mange af jer som muligt.
I tilfælde af regn flytter vi til en carport – det skal vi nok melde ud.